Проекти

Ledertræningskursus for unge ukrainere i Europa

af Elisabeth Alster

Lastivka holdt i oktober 2013 i samarbejde med en række internationale partnerorganisationer et ugekursus for ledere fra ukrainske ungdomsorganisationer i andre europæiske lande.
OLYMPUS DIGITAL CAMERAProjektet havde titlen ”Getting started: youth projects as a tool for inclusion of young immigrants” (”Kom i gang: ungdomsprojekter som et redskab for inklusion af unge indvandrere”). Kurset blev holdt i Brønshøj fra den 18. til den 27. oktober, og der deltog 24 unge ledere fra ukrainske ungdomsorganisationer i Danmark, Tyskland, Estland, Moldova, Rusland, Ukraine og Slovakiet.

IMG_6370 Kurset fik 24.996 euro i støtte fra EU’s Aktive Unge, som siden 2007 har støttet 21.800 projekter, der har til formål at udvikle og støtte samarbejde, solidaritet, aktivt borgerskab og gensidig forståelse mellem unge i Europa.

Mange unge indvandrere mangler aktiviteter, der kan hjælpe dem med at blive bedre integrerede i deres nye sociale, kulturelle og politiske miljø. Formålet med kurset var derfor at træne unge ledere til at organisere ungdomsprojekter og aktiviteter, som kan få unge indvandrere til at engagere sig mere i deres nye lokalsamfund.

Deltagerne på kurset blev blandt andet undervist i international projektledelse, tværkulturel forståelse og dialog samt integration af unge med indvandrerbaggrund.

Alle deltagerne var selv indvandrere, som kunne bidrage med deres egne erfaringer med integration og kulturelle forskelle.OLYMPUS DIGITAL CAMERA Den tredje dag sluttede med en tværkulturel aften, hvor deltagerne præsenterede de lande, de bor i nu, og fortalte om hvad deres nye samfund betyder for deres egen kultur og identitet.

IMG_6238Kurset satte også fokus på, hvad det vil sige at være europæisk borger. Undervisningen tog udgangspunkt i værdier som frihed, lighed, demokrati og menneskerettigheder, som de er formuleret i Lissabontraktaten. Deltagerne blev desuden undervist i reglerne for ungdomsarbejde inden for EU og Europarådets rammer, og de havde rig lejlighed til at skabe nye kontakter, som kan føre til mere samarbejde mellem ungdomsorganisationer i flere europæiske lande.

Undervisningen lagde vægt på at fremme solidaritet og indbyrdes forståelse mellem folk i forskellige lande. Kursisterne lavede øvelser om kulturelle forskelle, der skulle nedbryde fordomme og fremme ikkevoldelig kommunikation, empati og tolerance. I evalueringen skrev lidt over halvdelen af deltagerne, at deres holdning til andre kulturer havde ændret sig positivt i løbet af kurset, mens en fjerdedel skrev, at deres holdning forblev den samme, da den altid har været positiv og respektfuld. 80 % af deltagerne meldte tilbage, at de nu føler sig klar til at etablere tværkulturel dialog.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAI undervisningen blev der brugt forskellige metoder som oplæg, gruppearbejde, simulationsøvelser, diskussioner og interaktive øvelser. Ud over det faglige indhold kunne deltagerne tage metoderne med sig hjem og bruge dem i deres arbejde som ungdomsledere.

IMG_6404Deltagernes tilbagemeldinger om kurset var overvejende positive. 75 % syntes, at kurset nåede alle eller næsten alle sine mål. Alle var glade for at arbejde sammen og ville gerne fortsætte. En deltager skrev i sin evaluering: ”Jeg ville ønske, at projekter som dette ville blive lavet ofte og give unge fra forskellige lande mulighed for at mødes, lære hinanden at kende og gøre noget sammen som opfølgning.”

Projektets ledere fik ros for at skabe et godt og trygt læringsmiljø, der gjorde det muligt for deltagerne at åbne op og lære meget af hinanden. En anden deltager skrev: ”Jeg kunne godt lide dette undervisningssystem! Ved hjælp af opgaverne kunne vi drage vores egne konklusioner og lære noget af hinanden!!!”

Efter kurset har deltagerne haft møder med medlemmer af deres egne ungdomsorganisationer, hvor de har præsenteret deres idéer til projekter og mulighederne for internationalt ungdomssamarbejde. På længere sigt skulle deltagerne gerne føre de projektidéer, der blev udviklet i løbet af kurset, ud i livet. De holder stadig kontakten på Facebook, hvor de informerer hinanden om de muligheder, som Aktive Unge-programmet giver. Arrangørerne holder også kontakten og planlægger flere undervisningsprojekter for unge.

Напишіть відгук

Ваша пошт@ не публікуватиметься. Обов’язкові поля позначені *

CAPTCHA Image

*